Skobutik og Skomager

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet kunne borgere i Svendborg få repareret fodtøj i skomagerværkstedet, der nu er Aksglæde Skobutik. Dengang lå værkstedet i Pistolstræde, men i 80èrne, flyttede værkstedet rundt om hjørnet til Møllergade 31, da bygningen blev renoveret.
Ulla Aksglæde overtog den lille butik i Møllergade 31 og skomagerværkstedet 1. januar 2008.
Allerede efter et år blev nabobutikken ledig, og Ulla greb chancen for udvidelse, da det kneb med pladsen til det nye fodtøj.
I butikken sælger vi fodtøj som er bekvemt og godt for fødderne. Vi hjælper gerne med råd og vejledning med fodtøj og indlæg.
MBT, Green Comfort, Sanita, Jacoform, Haflinger og mange flere mærker fører vi.
Desuden forhandles mange typer indlæg, lædervarer, tilbehør og plejemidler til fodtøj.
Vi laver skomagerarbejde og reparerer mange forskellige ting. Eksempelvis udblokning af sko og støvler, forsåling, såvel som reparation af trykknapper, tasker, læder, lynlåse og meget mere.
Vi bestræber os altid på at gøre et pænt og holdbart stykke arbejde, som vi kan stå inde for og går aldrig på kompromis med kvaliteten! Derfor forbeholder vi os også retten til at sige fra, når vi ikke kan love en god nok kvalitet.
Med andre ord: Vi springer ikke over, hvor gærdet er lavest - så siger vi hellere fra!



Ulla
Ulla er chefen hos Aksglæde. Hjælper og vejleder i sko, indlæg, kompressions strømper, lædervarer og pleje til sko. Har du sy reparationer kan Ulla, som vi ofte siger, trylle og finder næsten altid en løsning.

Katrine
Katrine er næste generation i Aksglæde. Hjælper og vejleder i sko, indlæg, kompressions strømper og pleje til sko. Har erfaring i skobranchen efter arbejde i special skoforretning. Er nu under kyndig oplæring i Aksglæde Skobutik.

Arne
Skomager og violinmanden i Aksglæde. Har du sko der mangler nye hæle, forsål eller andre reparationer så er det Arne der fixer. I Musikbutikken finder du ham også, hvor han især kan hjælpe med violiner.

Aksglæde Skobutik
Møllergade 31
5700 Svendborg
62 21 05 90
Post@Aksglaede.com
Mandag - Fredag: 10:00 - 17:30
Lørdag: 10:00 - 13:00