Aksglæde

Sko og musikinstrumenter

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet kunne de gode borgere i Svendborg få repareret fodtøj i skomagerværkstedet, der nu er Aksglæde Træskobutik. Dengang lå værkstedet i Pistolstræde, men i midten af 80èrne da bygningen blev renoveret, flyttede værkstedet rundt om hjørnet til Møllergade 31.
Ulla Aksglæde overtog den lille butik i Møllergade 31 og skomagerværkstedet 1. januar 2008.
Allerede efter et år blev nabobutikken ledig, og Ulla greb chancen for udvidelse, da det kneb med pladsen til det nye fodtøj.
Vi sælger moderne fodtøj, som er bekvemt og godt for fødderne. Desuden forhandles tilbehør og plejemidler til fodtøj.
I butikken giver vi gerne råd og vejledning om fodtøj og indlæg, og på værkstedet repareres fodtøj og lædervarer, lynlåse m.v.
Vi løser specialopgaver, laver nye produkter og gamle sager repareres.
I den lille butik, som oprindeligt var skomagerværksted finder man nu Musikbutikken. Her har vi et bredt udvalg af akustiske strengeinstrumenter, andre instrumenter og diverse tilbehør.
Vi restaurerer og sælger brugte musikinstrumenter, fortrinsvis akustiske strengeinstrumenter såsom guitar, mandolin, banjo og violiner m.m.
Desuden er vi altid klar med råd og vejledning.

Aksglæde - Sko og musikinstrumenter

 
Aksglæde v/ Ulla Aksglæde

Programmeret og hosted af nordicweb